Husets spiseplads

Køkken med alt i hvidevarer

Soveværelse

Badeværelse

Entre m/vaskem. og tumbler

Luksussommerhus tæt

ved Ålbæk og Skagen udlejes

Her ser man det utoligt dejlige lysindfald fra de store panoramavinduer

Tæt på Skagen ved den rolige østkyst.

 

375 m fra en af Danmarks bedste, reneste og mest børnevenlige strande ligger dette velindrettede 8-personers luksussommerhus med carport, opført i 2005, ugenert og i læ, beliggende på en skøn 2500 m2 stor naturgrund. Huset ligger for enden af en blind vej uden trafik, hvor der garanteres fred, ro og privatliv.

 

Huset er el-opvarmet og med brændeovn, et skønt, lyst og velisoleret hus til alle årstider.

 

Der er anlagt stor stenterrasse hele vejen rundt om huset, hvilket gør det muligt at nyde solen på alle tider af dagen. Der forefindes diverse havemøbler, liggestole, parasol og grill, og til de små feriegæster er der sandkasse og gyngestativ.

 

Huset er fuldt moderne med alt i nyt inventar og er kendt for et fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier.

 

Flot og velmøbleret stue med moderne og pæne møbler, er kombineret med køkken og spiseplads. Der er farve-tv, video, surround-anlæg med DVD og radio, parabol.

 

Dejligt badeværelset med varme i gulvet, toilet og stor bruseniche. Bord- og skuffearrangement med håndvask.

 

Entre/Bryggers med vaskemaskine og tørretumbler.

 

Fuldt udstyret moderne køkken med køkkenredskaber, kaffemaskine, el-kedel, el-mixer og alle moderne hvidevarer (mikroovn, varmluftovn, keramiske kogeplader, stort køl/frys og opvaskemaskine) Desuden støvsuger samt høj barnestol.

 

Der er 2 soveværelser med kvalitetsdobbeltsenge, 1 soveværelse med 2 senge samt hems med 2 sengepladser. I alt 8 sovepladser.

 

Overalt i huset er der asketræsgulve, dog ikke i badeværelse, køkken og bryggers, hvor der er klinkegulv med gulvvarme.

 

Huset ligger i cykelafstand fra Skagen, som er kendt for sine mange attraktioner, lystbådehavn, museer, restauranter m.m. og 3 km fra det hyggelige fiskerleje Ålbæk, kendt for sit intime havnemiljø. Er man til det mere barske Vesterhav er der kun få kilometer til den anden side. Der findes et utal af aktiviteter i nærområdet, bl.a. Farm Fun med bondegårdsdyr til de mindste, put-and-take, tennisfaciliteter, Hvide Klit Golfbane samt Danmarks største vandreklit, Råbjerg Mile, Ørnereservatet og Fårup Sommerland.

 

Husdyr ikke tilladt.

 

Huset kan også lejes ud på weekend basis udenfor sæsonen.

Feks. Fredag - Lørdag - Søndag (forhør på et godt tilbud)

 

Slutrengøring kan bestilles for Kr. 900,-

 

Kontakt ejer for yderligere oplysninger: mail@skagensyd.dk Telefon: +45 50574100